, ,

Camino Frances – Oversigt over ruten

Camino Frances er den mest velkendte, og den mest befærdede, pilgrimsrute til Santiago de Compostela. Målet med denne artikel er at give en hurtig og overskuelig fornemmelse af denne rute, krydret med links til endnu flere ressourcer.

Camino Frances starter officielt ved foden af Pyrenæerne, i den hyggelige Franske by St Jean Pied de Port, omkring 8 kilometer fra grænsen til Spanien. Herfra strækker ruten sig omkring 800 kilometer igennem det nordlige Spanien hvor den til sidst ender i Santiago de Compostela.

En af de fantastiske ting ved denne Camino er de mange forskellige typer terræn man bevæger sig igennem, her møder man alt lige fra fra bjerge, smukke vinmarker, landbrugsjord, imponerende græsgange, eventyrlige skove, larmende storbyer, og små hyggelige landsbyer.

På Camino Frances er der omkring 505 kilometer stier og grusveje, 203 kilometer stille veje (mest gennem byer og landsbyer), og omkring 90 kilometer af ruten går langs med større hovedveje. Der er også ret voldsomme stigninger både i Pyrenæerne, og ved bjergene mellem regionerne Castilla y Leon og Galicien, hvor man kommer helt op i 1500 meters højde ved det berømte Cruz de Ferro. Du kan downloade et elevations kort over hele ruten her.

Camino Frances bevæger sig igennem fire regioner og syv provinser. Regionerne er Navarra, Rioja, Castilla y Leon, og Galicien. Den bevæger sig også igennem flere storbyer med imponerende arkitektur, og fantastisk kulturarv. Byer som Pamplona, Burgos, Leon, og Santiago er steder hvor man bør planlægge at holde sine hviledage, så man kan nå at opleve en masse af det de har at tilbyde.

Download: Detaljeret kort over Camino Frances

Link: Kort over Camino Frances

Lidt stemningsbilleder fra Camino Frances

Infrastruktur

Der er en ret god infrastruktur på Camino Frances i forhold til mange af de andre Caminoer, og selve ruten er ret godt vedligeholdt. Det er svært, omend ikke umuligt, at fare vild på denne rute da der alle steder er gule pile til at vise vej.

Man passerer 141 forskellige steder på ruten så i gennemsnit er man aldrig mere end 5-6 km fra en butik, cafe, eller en bar hvor man kan gøre et stop og få noget at drikke, spise, eller benytte et toilet.

Dog skal man være opmærksom på at dette ikke gælder for Mesetaen (højlandet) som strækker sig fra Burgos til Leon. Dette er en meget lang flad strækning hvor der i gennemsnit er 15-17 kilometer mellem steder, så her skal man have godt med proviant med til den daglige vandring.

Et pilgrimspas vil, som på de andre Caminoer, give mulighed for billige måltider og overnatning på albergues. Du kan downloade en liste over alle albergues på Camino Frances her, eller du kan benytte dig af en af de mange apps der findes til telefonen.

På Camino Frances kan det i højsæsonen knibe med plads på herbergerne, men man kan prøve at bestille plads forud for dagens vandring, eller man kan vælge at fortsætte til næste by.

Camino Frances Etaper

Denne Camino er normalt delt op i 33 etaper, hvor man gennemsnitligt går omkring 24 kilometer om dagen. Dette er dog helt op til en selv, men mange guidebøger har delt den op på denne måde.

Artikel: Sådan kommer du ned til Caminoen

Hvis man vælger at gå Camino Frances er det meget normalt at afsætte 40 dage til gennemførelsen. Så har man plads til hviledage som man med fordel kan tage i de større byer der kræver lidt udforskning. Det giver også plads til uforudsete situationer såsom sygdom, dårligt vejr, udmattelse, og lignende.

Kommer man frem til Santiago de Compostela før tid så er der masser at opleve i denne by, eller man kan vælge at fortsætte til Verdens ende (Finisterre) hvilket mange pilgrimme gør.

Artikel: På vej til Santiago? Så tag et kig på alle disse brochurer

Download: En Pilgrims guide til Camino Fisterra

Læs også: Danske Santiago Pilgrimmes artikel om Camino Frances

Camino Frances i fire overskuelige bidder

Her under har jeg valgt at dele denne Camino op i fire dele der nemt kan give et overblik over hele ruten og de større byer den går igennem.


St. Jean de Pied Port til Burgos

Etape 1-12: ca. 288 kilometer

  1. St. Jean Pied de Port til Roncesvalles 25km
  2. Roncesvalles til Larrasoaña 27km
  3. Larrasoaña til Cizur Menor 21km
  4. Cizur Menor til Puente la Reina 19km
  5. Puente la Reina til Estella 22km
  6. Estella til Los Arcos 21km
  7. Los Arcos til Logroño 28.5km
  8. Logroño til Nájera 30km
  9. Nájera til Santo Domingo de la Calzada 21km
  10. Santo Domingo de la Calzada til Belorado 23km
  11. Belorado til San Juan de Ortega 24km
  12. San Juan de Ortega til Burgos 25km


Burgos til Leon

Etape 13-20: ca. 184 Kilometer

13. Burgos til Hornillos del Camino 21km
14. Hornillos del Camino til Castrojeriz 20km
15. Castrojeriz til Frómista 25km
16. Frómista til Carrión de los Condes 20.5km
17. Carrión de los Condes til Terradillo de Templarios 27km
18. Terradillo de Templarios til El Burgo Ranero 27km
19. El Burgo Ranero til Mansilla de las Mulas 24.5km
20. Mansilla de las Mulas til León 18.5km


Leon til Sarria

Etape 21-28: ca. 202 Kilometer

21. León til Villar de Mazarife 22Km
22. Villar de Mazarife til Astorga 31Km
23. Astorga til Rabanal del Camino 21Km
24.Rabanal del Camino til Molinaseca 26.5Km
25. Molinaseca til Villafranca del Bierzo 31Km
26. Villafranca del Bierzo til O Cebreiro 30Km
27.O Cebreiro til Triacastela 21Km
28. Triacastela til Sarria 19Km


Sarria til Santiago de Compostela

Etape 29-33: ca. 118 Kilometer

29. Sarria til Portomarin 22km
30. Portomarin til Palas de Rei 25km
31. Palas de Rei til Ribadiso da Baixo 26km
32. Ribadiso da Baixo til Pedrouzo/Arzua 22km
33. Pedrouzo/Arca til Santiago de Compostela 20km

Kommentarer

Skriv et svar

Loading…