, , , ,

Forklaringen bag Caminoens gule pile

Forklaringen bag Caminoens gule pile

Over alt på Caminoen møder man de gule pile der viser en vej mod Santiago de Compostela. Pilene er blandt andet malet på husmure, træer, sten, lygtepæle, autoværn og endda nede på selve asfalten.

Det hele startede i 70’erne med en præst ved navn Elías Valiña Sampedro. Han kom egenligt fra Sarria, men endte med at blive præst i den lille bjerglandsby O Cebreiro.

Nogle gamle billeder af præsten, og muligvis hans familie.
Nogle gamle billeder af præsten, og muligvis hans familie.

I 30 år havde han studeret den originale Camino rute (Camino Francés), og i slutningen af 1970 begyndte han at tale med forskellige byråd og borgmestre om at gøre denne rute tydeligere og mere fremkommelig for pilgrimme.

Han begyndte herefter at køre rundt i sin gamle Citroën GS for at markere ruten med pile malet med gul maling. De selvsamme gule pile som tusindvis af Pilgrimme følger den dag i dag.

Den gule farve blev (måske) valgt ud fra disse tre årsager:

  1. Farven er nem at genkende, og træder frem på de fleste overflader.
  2. Den gule farve blev brugt mange andre steder i Spanien til at markere vandreruter.
  3. Det var den farve maling han havde stående da han startede med at male pilene, og så fortsatte han bare med at bruge den. (myte)

Der knytter sig en populær historie om hans tur til Pyrenæerne. Grænsepolitiet opdagede pludselig at der var blevet malet gul grafitti på en meget lang strækning. Denne grafitti bestod af en masse små gule pile.

Da de fulgte pilene stødte de ind i en smilende mand der stod ved en lille hvid varevogn, med en spand gul maling i hånden. De spurgte ham hvad han lavede så tæt på den Franske grænse, og hans svar var; “Jeg forbereder en stor invasion fra Frankrig!”.

Han blev anholdt og taget med på stationen hvor han fik forklaret hvad han egenligt mente med sine ord. Han blev løsladt uden sigtelse.

Elías Valiña Sampedro
Elías Valiña Sampedro

Præsten Elías døde i 1989, i en alder af 60 år, og hans gravsted er i kirken, Santa Maria Real, i O Cebreiro. Uden for kirken er der en statue af den mand der gjorde pilgrimsruten populær igen med sit store arbejde og mange mange liter gul maling.

Mindesmærke for Elías Valiña Sampedro
Mindesmærke for Elías Valiña Sampedro

Den gule pil

Siden Elías Valiña’s død har mange andre taget de gule pile til sig, og de gule pile bliver nu brugt til mange andre ruter end Camino Francés. Nogle Spanske pilgrimme sørger også for at holde de gule pile ved lige ved at medbringe en spraydåse på deres Camino.

En pilgrim der sørger for at vedligeholde de gule pile.
En pilgrim der sørger for at vedligeholde de gule pile.

I 1989 (det år han døde) var der kun 5.760 pilgrimme der fulgte hans gule pile.

Sidste år (2016) var det tal steget til 278.041 Pilgrimme.

Her kan du se hvor mange der fik Compostela hvert år.
Her kan du se hvor mange der fik Compostela hvert år.

Kommentarer

Skriv et svar

Loading…