, , ,

Gå Camino Lebaniego, og kys Lignum Crucis!

I toppen af Spanien, som en lille afstikker fra Camino Del Norte, ligger den utroligt smukke Camino Lebaniego, også kendt under navnet Ruta Montañesa.

Denne Camino er ikke mere end 72 kilometer lang, og kan normalt vandres på tre dage. Selve ruten starter ude ved havet i byen San Vincente de la Barquera, og så går den ellers stik mod syd til et kloster kort uden for byen Potes.

Dette kloster hedder Santo Toribio de Liébana, og her findes et stykke af det kors som Jesus blev korsfæstet på.

Dette er der også andre kirker rundt om i verden der påstår at besidde, men om man tror på at det er ægte eller ej så kan dette Spanske kloster bryste sig med at de besidder det største stykke af Lignum Crucis, eller Vera Crus som det også kaldes for.

Jeg har ikke selv vandret på denne Camino, men de steder jeg har fundet beretninger om den på nettet er der mange pilgrimme der påstår at denne Camino har de smukkeste udsigter og naturoplevelser.

Hvor man normalt følger de gule pile når man vandrer mod Santiago de Compostela, så følger man i stedet små røde kors når man vandrer på Camino Lebaniego.

Jeg har dog fundet ud af følgende:

Der er trådløst internet på hele ruten. Og her mener jeg ikke bare på albergues og i byerne, men simpelthen ude på selve ruten. Dette skyldes et projekt hvor man har sat sendere op langs med hele ruten så pilgrimme altid kan være online.

Der er ingen bankautomater eller supermarkeder mellem San Vicente og Potes (69 kilometer) så det gælder om at have godt med kontanter med. Der er dog masser af billige restauranter og albergues.

Pilgrimme der kommer frem til klosteret får altid lov til at kysse det berømte kors. I år (2017) er et helligt år for klosteret og derfor er tilgivelsens dør åben.

Til sidst vil jeg dele tre ting. Et link til denne Caminos officielle hjemmeside, en PDF fil med kort og informationer omkring ruten, og en Youtube film der burde kunne inspirere alle til at dette måske skulle være en del af deres næste Camino.

Camino Lebaniego’s officielle hjemmeside (Spansk)

Download “mapa.pdf” mapa.pdf – Downloadet 122 gange – 4 MB

Kommentarer

Skriv et svar

Loading…