, ,

Har man brug for at kunne tale Spansk på Caminoen?

Det korte svar er nej, men der er dog nogle få ord og sætninger der giver god mening at kunne inden man tager afsted.

De fleste lærer dog en masse Spanske ord under deres pilgrimsfærd, og når de kommer frem til Santiago de Compostela kan de faktisk tale en hel del Spansk.

Da jeg selv tog afsted på min Camino havde jeg en forestilling om at jeg bare kunne tale Engelsk. Spanien er jo et civiliseret land i Europa, så jeg tænkte at det bliver ikke noget problem. Men her tog jeg godt og grundigt fejl.

Det er faktisk de færreste Spaniere der taler Engelsk. En undersøgelse viser at 65% af Spaniens befolkning slet ikke taler et eneste ord Engelsk, og af de resterende 35% er det kun ganske få der taler Engelsk på et højt niveau.

Der er to grundlæggende årsager til dette. Den ene er at man mange steder i Spanien ikke underviser Engelsk i skolerne, og de steder hvor man gør det er undervisningen meget utilstrækkelig. Før i tiden blev der slet ikke undervist i engelsk, og derfor er den ældre generation helt uden Engelsk kundskaber. De unge Spaniere er lidt mere kyndige.

Den anden årsag er at alt hvad der bliver sendt på de Spanske fjernsynskanaler er med Spansk tale. Det vil sige at hvis du i Spanien ser en Engelsk film, eller serie, så vil den ikke være på Engelsk med Spanske undertekster. Der vil simpelthen være lagt Spanske stemmer hen over filmen.

Men man kan dog altid komme langt med mimik og håndtegn, som alle i verden kan forstå. Man kan for eksempel altid nikke eller ryste med hovedet for at sige ja eller nej. Eller man kan trække skuldrene op for at hentyde til at man ikke forstår, og man kan pege på ting med sine fingre. Et smil er et smil uanset hvor i verden man befinder sig.

Spanierne vil tale Spansk til dig selv om du giver udtryk for at du ikke fatter en pind, de snakker bare videre. Det har jeg oplevet flere gange hvor jeg for eksempel har spurgt lokale om vej.

Andre pilgrimme vil man oftest automatisk tale Engelsk med, og hvis man ikke taler samme sprog så har det ikke den store betydning. Jeg delte et måltid mad med en mand fra Korea og vi kunne kun kommunikere med mimik og håndbevægelser. Det gik helt fint.

Når man skal gå Camino så er der et par Spanske ord man lynhurtigt får taget til sig. Det første er Hola, med stumt H, der betyder Hej.

Det andet er Buen Camino der direkte oversat betyder God Vej, men som på en måde har en dybere mening hvor med man ønsker en anden pilgrim en god pilgrimsfærd.

Disse ord vil man sige dagen lang når man møder andre pilgrimme på ruten, og det i en grad hvor man kan ende med at blive helt træt af at sige dem igen og igen.

Man kan købe sig en Dansk-Spansk rejseparlør, hvis man altså gider slæbe rundt på sådan en. Der findes også nogle apps til telefonen der nemt oversætter Dansk til Spansk, og så findes der jo Google Oversæt, der desværre ikke altid er helt præcis i sine oversættelser.

Der er et par Spanske ord jeg syntes kunne være gode at kunne hjemmefra, så dem stiller jeg lige op her. Hvis du har et Spansk ord du syntes er godt at kunne på sin Camino så skriv meget gerne en kommentar til dette indlæg.

Opdatering: En flink pilgrim ved navn Marie har lavet en Parlør hvor man kan høre hvordan sætningerne udtales. Den kan du finde her.

Spansk
Dansk


Peregrino
Pilgrim (Peregrina kan benyttes hvis det er en kvinde)


Mochila / Botas / Bastón
Rygsæk / Støvler / Vandrestav


Gracias!
Tak


Por favor!
Hvis de vil være så venlig


Perdon!
Undskyld


Soy de Dinamarca
Jeg er fra Danmark


Si, por favor!
Ja tak


No pero gracias
Nej, men ellers tak


Si / No
Ja / Nej


Derecho / Izquierda
Højre / Venstre


A qué distancia está?
Hvor langt er der?


Cellos
Stempel


Credenciales del Peregrin
Pilgrimspas


Buenos dias
Godmorgen (indtil frokost)


Buenas (buenas tardes)
Goddag (god eftermiddag, fra frokost)


Buenas noches
Godnat (fra klokken 21)


Adiós!
Farvel


Hasta luego
På gensyn


Hasta mañana!
Ses i morgen


Cómo estas?
Hvordan har du det?


Bien
Muy bien
Más o menos
No muy bien
Godt
Meget Godt
Middel Godt (så som så)
Ikke særlig godt (skidt)


Me llamo X
Mit navn er X


Como te llamas?
Hvad er dit navn?


No hablo Español
Jeg taler ikke Spansk


No entiendo
Jeg forstår ikke


Tienda
Supermercado
Banco
Butik
Supermarked
Bank


Cerveza
Vino Tinto
Vino Blanco
Øl
Rødvin
Hvidvin


Un copa / Una botella
Et glas (kop) / En flaske


Correcto
Det stemmer


Con / Sin
Med / Uden


cero, un, dos, tres, cuatro, cinco, seis, siete, ocho, nueve, diez
Talrækken fra 0 til 10


Kommentarer

Skriv et svar

Loading…