, ,

Er det trygt nok at gå Caminoen alene som kvinde?

Det er nok det spørgsmål, jeg fik flest gange, inden jeg dragede af sted på 325 kilometers pilgrimsvandring i Spanien på egen hånd.

Jeg har aldrig selv overvejet, at det skulle være anderledes at gå Caminoen alene, bare fordi jeg er kvinde og ikke mand. Men siden så mange spørger, får I her mit subjektive svar. For jeg ved jo godt, hvad det er, mine medsøstre spørger til:

Er der risiko for at blive overfaldet, når man går alene som kvinde?

Jeg har på intet tidspunkt følt mig truet på min sikkerhed på Caminoen. Efter hvad jeg har læst mig til, er der ikke mere kriminalitet som fx røverier på Caminoen end andre steder. Snarere omvendt. Jeg følte på Caminoen en universel tryghed og tillid.

Min fysiske bygning spiller nok også ind: Med mine brede skuldre, 182 cm og næsten 80 kilo er jeg nok ikke den første kvinde, ondsindede personager ville forsøge at overfalde. Den overbevisning giver mig nok en vis tryg udstråling.

Er de lokale mænd pågående på Caminoen?

Det ærlige svar: Du er sydpå, og her er Caminoen lidt som andre sydlige destinationer. Langt det meste af tiden går du på stille stier, og her er der selvsagt typisk ikke en sjæl. Men på de strækninger, der går langs vej, må du være indstillet på begejstrede dyt fra mandlige chauffører – ikke bare lastbiler og varevogne, men også familiebiler.

Jeg gik flere dage med en mandlig pilgrimsven, som morede sig over, at så snart han var 50 meter foran eller bagud, var den der med bilhornene. That’s life, mig generer det ikke – det er vel lidt som en begejstret hundehvalp (eller skulle jeg sige kaninunge?). Plus det samme jo udmærket kan ske på vores egne breddegrader.

Bager de mandlige pilgrimme på en?

Det tror jeg kommer an på, om døren i dit eget hjerte står på klem eller ej. I den gruppe pilgrimme jeg kom i, gik størstedelen alene. Og størstedelen af dem, der gik alene, var også singler. Min situation var helt anderledes: Jeg rejste af sted fra min dejlige mand og vores til sammen seks børn derhjemme. Min dagsorden var hverken flirt eller en søgen efter et såkaldt ’camino crush’. Derfor kom det helt naturligt til mig fra starten at fortælle om min familie, så den dør var lukket.

Når det er sagt, er jeg sikker på Caminoen er et skønt sted at møde en livsledsager. Jeg havde selv den overvældende oplevelse at blive vidne til forlovelsen mellem de to pilgrimme Monica og Victor, der fandt hinanden på Caminoen året før.

Glor mændene på sovesalene?

Nej, det har jeg simpelthen ikke oplevet. Når alle kommer frem til herberget beskidte og trætte, er det ikke romantik, men snarere lugten af sved og sure vandretæer, der hænger i luften. Jeg oplevede stor forskel på hvordan mænd og kvinder klæder om på herbergerne: Mændene daffer ubekymrede rundt i boxershorts og bar overkrop, uanset alder og kropsform. Samtlige kvinder gjorde som jeg: Alle større tøjskifter foregik på badeværelset og ikke i sovesalen. Men det er nok bare almindelig kvindelig generthed eller selvkritik.

Kommentarer

Skriv et svar

Loading…